Den strålende Ridvan tid er for hånden og fra de højder, Det Største Navns samfund har nået, ses lyse udsigter i horisonten. Et stort område er blevet krydset: nye vækstprogrammer er opstået, og mens hundreder mere skal etableres i de næste tolv måneder, er bestræbelser på at igangsætte det nødvendige aktivitetsmønster begyndt i næsten alle de områder, der skal til for at opnå Femårsplanens 5.000 vækstområder. De eksisterende programmer bliver stærkere, og mange viser alt tydeligere, hvad det betyder for Guds Sag at gå endnu længere ind i det sociale landskab i et område, i et nabolag eller i en landsby. Den sti, der fører til vedvarende storstilet udbredelse og konsolidering, betrædes med fastere trin, ofte med tapre unge mennesker, der sætter hastigheden. Metoder for troens samfundsopbyggende kraft, som udløses i forskellige omgivelser, ses tydeligere, og de udstukne træk, der skal markere den videre udfoldelse af vækstprocessen i et område bliver gradvist mere synlige.
Opfordringen til at gennemføre og støtte dette arbejde rettes til alle Bahá'u'lláhs tilhængere, og det vil fremkalde et svar i hvert et hjerte, der pines ved verdens sørgelige tilstand, de beklagelige tilstande, som så mange mennesker ikke kan udfries af. For, når alt kommer til alt, er det den systematiske, beslutsomme og uselviske handling, der udføres inden for rammerne af Planens brede favntag, der er den mest konstruktive reaktion fra alle de troende, der bekymres over et uroligt samfunds stadig mangedoblede sygdomme. I løbet af det sidste år er det blevet stadig tydeligere, at den sociale konsensus omkring idealer, som traditionelt har forenet og sammenbundet et folk i forskellige nationer og på forskellige måder, er blevet stadig mere slidt og opbrugt. Den kan ikke længere byde på et pålideligt forsvar mod en bred vifte af intolerante og giftige ideologier, der kun tjener sig selv og lever af utilfredshed og vrede. Med en verden fuld af konflikter som hver dag viser sig at være mindre sikker på sig selv, bliver forsvarerne af disse ødelæggende doktriner, dristige og påtrængende. Vi genkalder os den utvetydige dom fra Den mest ophøjede Pen: ”De haster frem mod Helvedes Ild, og forveksler den med lys.” Det er nu blevet overladt til velmenende nationale ledere og gode viljer at kæmpe for at hele de brud, der er så tydelige i samfundet, som er ude af stand til at forhindre deres spredning. Virkningerne af alt dette ses ikke blot i direkte konflikt eller et sammenbrud i orden. I den mistillid der sætter nabo op mod nabo og bryder familiebånd, i fjendtligheden i meget af det, der går for at være social diskurs, i den flygtighed med hvilken opfordringer til lavere menneskelige motiveringer bliver brugt til at vinde magt og ophobe rigdomme – i alt dette ligger umiskendelige tegn på, at den moralske kraft, som understøtter samfundet, er blevet stærkt reduceret.
Og dog er det betryggende at vide, at midt i denne opløsning, er en ny slags kollektivt liv ved at tage form, som giver sig praktisk til kende i alt det, der er himmelsk i mennesker. Vi har bemærket, hvordan vennerne, især på de steder hvor intensiv undervisning og samfundsopbyggende aktiviteter opretholdes, har været i stand til at beskytte sig mod de materialismens kræfter, der risikerer at tappe deres dyrebare energi. Men ikke kun det, når de tumler med de forskellige krav på deres tid, taber de aldrig de hellige og presserende opgaver foran sig af syne. Denne opmærksomhed på troens behov og på menneskehedens bedste interesser kræves i alle samfund. Der, hvor et vækstprogram er blevet etableret i et ikke tidligere åbnet område, ser vi, hvorledes de indledende spirende aktiviteter opstår af den kærlighed til Bahá'u'lláh, som findes i hjertet hos en troende, der har forpligtet sig. På trods af den komplekse orden, som senere vil blive nødvendig, efterhånden som et samfund vokser i størrelse, begynder al aktivitet med dette enkle bånd af kærlighed. Det er af dette livsvigtige bånd, at der cyklus efter cyklus væves et mønster af tålmodige og koncentrerede bestræbelser på at præsentere børn, unge og voksne for åndelige idéer; at fostre en følelse af gudsdyrkelse gennem møder med bøn og andagt; at stimulere samtaler der oplyser forstanden; at starte stadig flere mennesker på et livslangt studium af Det skabende Ord og dets omsætning til gerning; sammen med andre at udvikle kapacitet til tjeneste; at følge hinanden i at bruge det, man har lært. Elskede venner, Abhá-skønhedens elskede: Hver gang vi står ved Den hellige Tærskel, beder vi inderligt for, at jeres kærlighed til Ham må give jer styrke til at hellige jeres liv til Hans Sag. Den rige indsigt, vi får fra områder og fra de centre af intens aktivitet der findes i dem, hvor samfundslivets dynamik har omsluttet et stort antal mennesker fortjener særlig omtale. Vi er glade for at se, hvorledes en kultur af gensidig støtte, baseret på kammeratskab og ydmyg tjeneste, helt naturligt har udviklet sig disse steder, en udvikling der systematisk bringer flere og flere sjæle ind i samfundets aktivitetssfære. I stadig flere miljøer viser det sig, at en befolknings bevægelse imod Bahá'u'lláhs vision om et nyt samfund, ikke længere blot ses som en betagende mulighed, men som en spirende realitet.
Derudover vil vi gerne sige nogle ord til de af jer, der endnu har til gode at se en tydelig fremgang i jeres omgivelser, og som længes efter forandring. Fat mod. Det vil ikke altid være således. Er ikke vores tros historie fyldt med beretninger om ugunstige begyndelser, men vidunderlige resultater? Hvor ofte har ikke nogle få troende – unge eller gamle – eller en enkelt familie, eller endog en enlig sjæl ved deres bedrifter lykkedes med at opdyrke et pulserende samfund i ugæstfri omgivelser, når de blev bekræftet af kraften i den guddommelige hjælp? I skal ikke forestille jer, at jeres egen situation i sagens natur er anderledes. Forandring i et område, om den er hurtig eller er svær at opnå, kommer hverken fra en formularagtig indfaldsvinkel eller fra en tilfældig aktivitet; den skrider fremad i rytmen af handling, refleksion og rådslagning, og bliver drevet frem af planer, der er frugter af erfaringen. Udover dette og uanset dens øjeblikkelige virkning er tjeneste for Den Elskede i sig selv en kilde til blivende lykke for ånden. Fat ligeledes mod fra jeres åndelige slægtninge i Troens Vugge, se hvorledes deres konstruktive udsyn, deres ukuelighed som samfund, og deres trofasthed, når de fremmer Det guddommelige Ord, forårsager forandring i det omliggende samfunds tanker og handling. Gud er med jer, hver og én. I de 12 måneder, der er tilbage af Planen, skal alle samfund gå fremad fra sin nuværende position til en stærkere.
Det altoverskyggende arbejde med udbredelse og konsolidering lægger et solidt fundament for den indsats, som Bahá'í verdenen opfordres til at gøre i adskillige andre sfærer. Ved Bahá'í Verdenscentret, arbejdes der på metodisk at katalogisere og indeksere indholdet i de tusinder af breve, der omfatter den umådelige arv, som vores tros hellige tekster indeholder til gavn for hele menneskeheden – dette for at fremskynde udgivelse af mange bind skrifter både på deres originale sprog og i engelsk oversættelse. Bestræbelser på at opføre otte Mashriqu’l-Adhkár’er, hellige faner, der rejses til forherligelse af Gud, fortsætter i rask tempo. Arbejdet med eksterne anliggender på nationalt plan er blevet betydeligt mere effektivt og stadig mere systematisk, yderligere stimuleret af et dokument, som blev sendt til nationale åndelige råd for seks måneder siden, som trækker på den betydelige erfaring, der er genereret i de sidste to årtier og som giver en udvidet ramme til udvikling af denne indsats i fremtiden. I mellemtiden har Bahá'í International Community oprettet to nye kontorer, søstre til De Forenede Nationers kontorer i New York og Geneve og deres kontor i Bruxelles, i Addis Abeba og Jakarta, der således øger mulighederne for, at Sagens perspektiver kan tilbydes på internationalt plan i Afrika og Sydøstasien. Ofte tilskyndet af krav fra vækst opbygger en række nationale råd deres administrative kapacitet, der ses i deres betænksomme forvaltning af de resurser der findes, deres bestræbelser på at blive intimt bekendte med situationen i deres samfund samt på deres opmærksomhed på at sikre, at de nationale kontorers virke vokser sig stadig stærkere; behovet for at systematisere den imponerende viden, der nu samles på dette område har ført til oprettelse af et kontor for udvikling af administrative systemer ved Verdenscentret. Initiativer til social aktion af forskellig art fortsætter med at forøges i mange lande, der gør det muligt at lære, hvorledes den visdom, der ligger gemt i Læren, kan bruges til at forbedre sociale og økonomiske omstændigheder; så lovende er dette område, at vi har oprettet en syv-medlemmer stor international rådgivningsbestyrelse til Kontoret for Social- og økonomisk udvikling, som vil indføre det næste stadium i udviklingen af dette kontor. Tre medlemmer af bestyrelsen vil også tjene som Kontorets koordinerende team og bo i Det Hellige Land. Her til Ridvan, vil vi således, når vi ser på alt det, der skal gøres, også se mange, der er parate til at gøre det. I tusinder af områder, nabolag og landsbyer strømmer friske kildevæld af tro og forvisning frem i en stadig strøm og opmuntrer ånden hos dem, der bliver berørt af deres genoplivende vande. Nogle steder flyder de som en rolig strøm, på andre allerede som en flod. Dette er ikke øjeblikket for nogen sjæl at hvile på bredden – alle skal være med i den frembrusende bølge.
Det Universelle Retfærdighedens Hus