Announcing: BahaiPrayers.net


More Books by Bønner

Adskillelsens Ild
Aften
Bahá'í Bønner-Dansk
Beskyttelse
Besøgelsens Breve
Brevet Til Ahmad
Bønner For Undervisning Fra Den Guddommelige Plans Breve
Børn Og Unge
Den Døde
Den Hellige Søfarer
Enhed
Familier
Fasten
Fonden
For Den Døde
Frigjorthed
Helbredelse
Hjælp Og Støtte
Indskudsdagene
Kort Obligatorisk Bøn
Lang Bøn For Helbredelse
Lang Obligatorisk Bøn
Lovprisning Og Taknemmelighed
Menneskeheden
Middellang Obligatorisk Bøn
Morgen
Møder
Nytår
Pagten
Prøvelser Og Vanskeligheder
Standhaftighed
Tilgivelse
Troens Sejr
Undervisning
Åndelige Egenskaber
Åndelige Råd
Ægteskab
Free Interfaith Software

Web - Windows - iPhone








Bønner : Tilgivelse
Tilgivelse (#8111)

Jeg er den, o min Herre, der har vendt sit ansigt til Dig og har fæstnet sit håb til underne i Din nåde og åbenbarelserne af Din gavmildhed. Jeg beder Dig om ikke at lade mig vende skuffet bort fra Din nådes dør eller forvise mig til dem blandt Dine skabninger, der har afvist Din sag.

Jeg er, o min Gud, Din tjener og søn af Din tjener. Jeg har erkendt Din sandhed i Din tid og har rettet mine skridt mod Din enheds kyster, bekender at Du er enestående, anerkender Din helhed i håb om Din tilgivelse og forladelse. Magtfuld er Du til at handle som Du vil; ingen Gud er der uden Dig, Den Alherlige, Den Evigt Tilgivende.

-Bahá'u'lláh
-----------------------
Tilgivelse (#8112)

Du ser mig, o min Herre, med mit ansigt vendt mod Din gavmildheds himmel og Dine gavers hav, fjernt fra alt undtagen Dig. Jeg beder Dig ved stråleglansen fra Din åbenbarings sol på Sinai og de tindrende stråler fra Din nådes himmellegeme, der skinner fra horisonten i Dit Navn, Den Evigt Tilgivende, om at skænke mig Din forladelse og have barmhjertighed med mig. Nedskriv da for mig med Din herligheds Pen det der skal ophøje mig gennem Dit Navn i skabelsens verden.

Hjælp mig, o min Herre, at vende mig til Dig og lytte til stemmen fra Dine elskede, som jordens magter ikke har evnet at svække, og nationernes herredømme ikke har magtet at holde tilbage fra Dig, og som, medens de gik Dig i møde, sagde: "Gud er vor Herre, Herren for alle, der er i himlen og alle, der er på jorden.

-Bahá'u'lláh
-----------------------
Tilgivelse (#8113)

Lovet være Dit navn, o min Gud og alle tings Gud, min herlighed og alle tings herlighed, min attrå og alle tings attrå, min styrke og alle tings styrke, min konge og alle tings konge, min besidder og besidderen af alle ting, mit mål og alle tings mål, min igangsætter og igangsætteren af alle ting! Lad mig ikke, det beder jeg Dig, blive holdt borte fra Din milde barmhjertigheds ocean eller blive fjernet langt fra Din nærheds kyster.

Intet andet undtagen Dig, o min Herre, gavner mig, og at komme nogen anden nær undtagen Dig hjælper mig ikke. Jeg anråber Dig ved Din rigdoms overflod, hvormed Du gjorde alt undtagen Dig selv undværlig, at regne mig blandt dem, der har vendt deres ansigter til Dig og har rejst sig for at tjene Dig.

Tilgiv da, o min Herre, Dine tjenere og Dine tjenerinder. Du er i sandhed Den Evigt Tilgivende, Den Mest Medfølende.

-Bahá'u'lláh
-----------------------
Tilgivelse (#8114)

O Gud vor Herre! Beskyt os gennem Din nåde mod alt hvad der må være Dig imod, og skænk os det der sømmer sig for Dig. Giv os mere ud af Din gavmildhed og velsign os. Forlad os det vi har gjort og bortvask vore synder og tilgiv os med Din nådige tilgivelse. I sandhed, Du er Den Mest Ophøjede, Den Selvbestående.

Dit kærlige forsyn har omsluttet alt skabt i himlene og på jorden, og Din tilgivelse har overgået hele skabelsen. Dit er herredømmet; i Din hånd er skabelsens og åbenbaringens riger; i Din højre hånd holder Du alt skabt, og i Dit greb er det tildelte mål af tilgivelse. Du tilgiver hvem Du vil blandt Dine tjenere. Sandelig, Du er Den Evigt Tilgivende, Den Alt Elskende. Intet som helst unddrages Din kundskab, og der findes intet, der er skjult for Dig.

O Gud vor Herre! Beskyt os ved styrken i Din magt, lad os blive optaget i Dit underfuldt brusende hav og skænk os hvad der sømmer sig for Dig.

Du er Den øverste Hersker, Den store Skaber, Den Ophøjede, Den Alt Elskende.

-Báb
-----------------------
Tilgivelse (#8115)

Lovet være Du, o Herre. Tilgiv os vore synder, hav barmhjertighed med os og få os til at vende tilbage til Dig. Lad os ikke fæste lid til noget andet end Dig og skænk os ved Din gavmildhed det som Du elsker og ønsker og som sømmer sig for Dig. Ophøj deres rang, der i sandhed har troet, og forlad dem med Din nådige tilgivelse. I sandhed, Du er Hjælpen i fare, Den Selvbestående.

-Báb
-----------------------
Tilgivelse (#8116)

Jeg beder Dig tilgive mig, o min Herre, enhver tale undtagen talen om Dig, og enhver lovprisning undtagen lovprisningen af Dig, og enhver fryd undtagen fryden over Din nærværelse, og enhver glæde undtagen glæden ved at være i forbindelse med Dig, og enhver lykke undtagen lykken ved Din kærlighed og Dit velbehag og alt, der hører mig til, der ikke har nogen tilknytning til Dig, o Du, som er Herrernes Herre, Ham der tilvejebringer midlerne og oplåser dørene.

-Báb
-----------------------
Tilgivelse (#8117)

Æret være Du, o Gud. Hvordan kan jeg tale om Dig, når Du er helliggjort over hele menneskehedens lovprisning. Forherliget være Dit Navn, o Gud, Du er kongen, Den evige Sandhed, Du ved, hvad der er i himlene og på jorden, og til Dig må alle vende tilbage. Du har nedsendt Din guddommeligt forordnede åbenbaring i overensstemmelse med en klar målestok. Priset være Du, o Herre! På Din befaling gør Du den, Du vil, sejrrig ved hjælp fra himlens og jordens hærskarer, og hvad der end er dem imellem. Du er Herskeren, Den evige Sandhed, Herren med uovervindelig magt.

Forherliget er Du, o Herre, Du tilgiver til alle tider de tjenere deres synder, der bønfalder om Din forladelse. Bortvask mine synder og synderne hos dem, der søger Din tilgivelse ved daggry, der beder til Dig om dagen og ved nattetide, der kun længes efter Gud, der ofrer alt, der nådigt er skænket dem af Gud, der fejrer Din lovprisning ved morgenstund og aftenstide og som ikke svigter deres pligter.

-Báb
-----------------------
Tilgivelse (#8118)

O Du tilgivende Herre! Du er tilflugten for alle disse Dine tjenere. Du kender hemmelighederne og er vidende om alt. Vi er alle hjælpeløse, og Du er Den Magtfulde, Den Almægtige. Vi er alle syndere, og Du er Tilgiveren af synder, Den Barmhjertige, Den Medfølende. O Herre! Se ikke på vore mangler. Gør med os, som det anstår sig Din nåde og gavmildhed. Vore mangler er talrige, men Din tilgivelses hav er grænseløst. Vor svaghed er sørgelig , men tegnene på Din hjælp og støtte er klare. Bestyrk os derfor og giv os kraft. Gør os i stand til at udføre det, der er Din hellige tærskel værdig. Oplys vore hjerter, skænk os klarsynede øjne og opmærksomme øren. Genopliv de døde og helbred de syge. Skænk de fattige rigdom og giv de frygtsomme fred og vished. Modtag os i Dit rige og oplys os med ledelsens lys. Du er Den Magtfulde og Den Almægtige. Du er Den Gavmilde.

Du er Den Milde, Du er den Venlige.
-'Abdu'l-Bahá
-----------------------

Table of Contents: Albanian :Arabic :Belarusian :Bulgarian :Chinese_Simplified :Chinese_Traditional :Danish :Dutch :English :French :German :Hungarian :Íslenska :Italian :Japanese :Korean :Latvian :Norwegian :Persian :Polish :Portuguese :Romanian :Russian :Spanish :Swedish :Turkish :Ukrainian :