*(Indskudsdagene 26. februar - 1. marts bør være dage til forberedelse af fasten, gæstfrihedens, velgørenhedens og gavegivningens dage.)
Min Gud, min Ild og mit Lys! De dage, Du kar kaldt Ayyám-i-Há i Din Bog er indledt, o Du som er navnenes Konge, og fasten som Din mest ophøjede pen har pålagt alle, der er i Din skabelses rige at overholde, nærmer sig. Jeg bønfalder Dig, o min Herre, om at give at hver sjæl må få tilkendt en plads inden for Din boligs enemærker og et sæde ved åbenbarelsen af Dit åsyns lys.
Disse, o min Herre, er Dine tjenere, som ingen fordærvede tilbøjeligheder har holdt tilbage fra, det Du nedsendte i Din Bog. De har bøjet sig for Din sag og modtaget Din Bog med en beslutsomhed, der er født af Dig, og overholdt det Du havde foreskrevet dem og valgt at efterleve det, som var nedsendt af Dig.
Du ser, o min Herre, hvorledes de har erkendt og bekendt sig til alt, hvad Du har åbenbaret i Dine skrifter. Giv dem at drikke, o min Herre, af Din evigheds vande fra Din nådes hænder.
Nedskriv da for dem den løn, der er bestemt for den, der har ladet sig nedsænke i Din nærværelses hav og opnået den udvalgte vin fra mødet med Dig.
Jeg bønfalder Dig, o Du Kongernes Konge og Den Medfølende med de undertrykte, om at bestemme for dem det gode i denne verden og i den kommende. Nedskriv endvidere for dem hvad ingen af Dine skabninger har set og tæl dem blandt dem, der har kredset om Dig og som bevæger sig om Din trone i alle Dine verdener.
Du er sandelig Den Almægtige, Den Alvidende, Den Altoplyste.
*1 Há’s dage, indskudsdage